Serviceudlejning - lej service til din fest
Få køkkenskabe kan dække op til 40 gæster med ens tallerkener og glas. Med serviceudlejning hos Lejfesttelt lejer du præcis det antal dele, du skal bruge, fra 5 kr. stykket. Vil du hellere have det hele talt op på forhånd, så se vores servicepakker.
Du kan se ledige pakkeløsninger på service her.
Hvad koster det at leje service til fest?
Tallerkener, bestik, glas og kaffekopper koster 5 kr. pr. del. Tatøj som kartoffelske og salatsæt koster 6 kr. Karafler og serveringsfade koster 15 og 20 kr.
Et eksempel: Til en middag med dessert og kaffe skal hver gæst typisk bruge en middagstallerken, en dessert- eller kagetallerken, kniv, gaffel, dessertske og teske, et vinglas, et vandglas og en kaffekop. Det er 9 dele, eller 45 kr. pr. gæst. Til 40 gæster bliver det 1.800 kr. for leje af service, før serveringsdele og opvask.
Sådan regner du ud, hvor meget service du skal bruge
Gå menuen igennem ret for ret. Hver ret kræver sin egen tallerken og sit eget bestik, med mindre du vil vaske op undervejs. Til drikkevarer regner du med et glas pr. type. Vin og vand giver to glas pr. gæst, og en champagnevelkomst giver et tredje. Læg 10 % ekstra glas oveni. Glas bliver sat fra sig og glemt i løbet af aftenen, og så er det rart at have nogle i reserve.
Leje af service med opvask
Den sidste time af en fest går ofte med opvasken. Det kan du springe over: Vælger du opvask, fjerner du madresterne og skyller servicet af, fx i en spand med vand. Vi tager os af resten. Opvask koster 1,80 kr. pr. del.
Service til bryllup og konfirmation
Til leje af service til bryllup skal du huske champagneglas til velkomsten, dessert- eller portvinsglas og kagegafler til bryllupskagen. Konfirmationer og studentergilder kræver ofte mere kaffe og kage end vin, så her er kagetallerkener og kaffekopper med underkop de vigtigste. Se også vores festpakker, hvor telt, borde og stole er samlet.
Bord dæk dig! - Udlejning af service
Når du benytter dig af vores serviceudlejning i København, så er du sikker på at kunne leje alt til et smukt bord. Ud over udlejning af service, kan du også leje lysestager, karafler, brødkurve, fade, skåle og tilbehør som kartoffelskeer og kagespader. Vi har det, du skal bruge til din fest.
Når festen er slut, og oprydningen er i gang, så har du måske ikke lyst til at tage den store opvask. Hvis du ønsker det, så tager vi også gerne opvasken for dig, således du kan få tid til lidt afslapning, der er tiltrængt efter en god fest.
Benyt dig af vores serviceudlejning København og serviceudlejning Sjælland hvis du vil være sikker på et veldækket bord.
Gør pengepungen tykkere med vores serviceudlejning!
Lad os sætte scenen: Du har planlagt den ultimative fest. Menuen er perfekt, musikken er klar... men vent, hvor får du lige fat i de 100 champagneglas, du pludselig indser, du har brug for? Frygt ej! Med leje af service fra Lejfesttelt har du ikke bare festens redning ved hånden, men også den bonus at føle dig lidt som en miljøhelt. Hvorfor købe, når du kan leje? Gør festen sjovere og (måske vigtigst af alt) undgå den frygtede serviceopvask dagen derpå!
Udlejning af service til alle slags fester
Lej service til julefrokosten eller sommerfesten, og få et ensartet udtryk i borddækningen. Vi hjælper gerne med råd og vejledning i, hvordan du dækker et smukt bryllupsbord. Her finder du vores udvalg af udlejning af service, glas og andet serveringsporcelæn.
Vi har valgt et enkelt design på vores service, der passer til mange forskellige festlige lejligheder. Serviceudlejning i Storkøbenhavn med robuste produkter i god kvalitet - det minimerer risikoen for, at et glas smadre under dit arrangement.
Levering og afhentning
Vi leverer i København og på Sjælland. Du kan også hente selv. Læs mere om fragt og levering og om lejeperioder.
Spørgsmål til serviceudlejning
Kan jeg leje service uden at leje telt?
Ja. Du kan leje service alene, uanset om festen holdes indendørs eller i et telt.
Skal servicet vaskes, før det afleveres?
Ja, med mindre du har bestilt opvask. Uden opvask skal servicet afleveres rengjort og opvasket. Med opvask skal du kun tømme og skylle service og glas.
Hvad sker der, hvis noget går i stykker?
Kan skaden repareres, sker det for lejers regning. Går noget tabt eller i stykker, så det ikke kan repareres, erstatter du det til nyværdi. Det står i vores handelsbetingelser.
Hvad er forskellen på at sammensætte selv og en servicepakke?
Når du sammensætter selv, vælger du hver del og antal. En servicepakke har et fast indhold til et bestemt antal gæster, så du ikke skal tælle. De to kan ikke kombineres i samme bestilling.
Hvad koster det at leje service til 30 personer?
Med samme menu som i eksemplet ovenfor bliver det 1.350 kr. for 30 gæster (9 dele à 5 kr. pr. gæst), før opvask. En servicepakke mellem til 30 personer koster 1.840 kr., også før opvask.