Fortrydelsesret, regler mv.
Hos Lejfesttelt.dk har vi forsøgt at gøre lejebetingelserne så simple som muligt. Formålet er at sørge for en fælles opfattelse af, hvilken aftalte der indgås mellem dig som kunde og os som udlejer. Det skal medvirke til at undgå misforståelser, så vi sikre den bedst mulige oplevelse i forbindelse med handlen.
Herunder finder du vores lejebetingelser i deres fulde længde, du finder også de gældende love og bekendtgørelser for brug af telte, og du finder fem fremhævede punkter fra vores lejebetingelser.
Du finder vores lejebetingelser i deres fulde længde her
Du finder lovgivning og bekendtgørelser for brug af telte her
Vigtigt omkring fortrydelsesret
Kun for privatkunder: Privatkunder har 14 dages fortrydelsesret fra aftalens indgåelse. Derefter tilbyder vi, at kunden indtil 21 dage før lejeperiodens start kan annullere ordren mod et afbestillingsgebyr på 40 % af de samlede lejebeløb, dog minimum 850 kroner. Ved færre end 21 dage til lejeperiodens start kan lejer ikke afbestille ordren uden at lejer skal betale det fulde beløb for de bestilte produkter.
Erhvervskunder tilbydes tilsvarende mulighed for afbestilling indtil 21 dage før lejeperiodens start, dog mod et gebyr på 60 % af det samlede lejebeløb - og ligeledes minimum 850 kroner.
Erhvervskunder tilbydes
ikke fortrydelsesret.
5 vigtige punkter fra lejebetingelserne
- Returnering af det lejede materiale
Lejede produkter skal afleveres rene og i pæn stand. Det vil sige at borde skal tørres af med en fugtig klud og stolene skal børstes. Service skal, med mindre andet er skriftligt aftalt, vaskes op og tilbageleveres rengjort. Er der spildt på produkterne for eksempel stearin skal dette fjernes og oplyses til udlejer. - Hvis du selv henter din ordre
Hvis du selv henter dit festtelt hos os, skal du være opmærksom på at alle produkter skal transporteres i en lukket trailer eller lukket kassevogn. Dog må gulv og teltstænger gerne transporteres på en åben trailer. Husk, at vi har begrænsede åbningstider for ind- og udlevering. - Telte skal opsættes på græs
Vores telte skal altid opsættes på græs. Teltene fastgøres til jorden med pløkker, således at de ikke blæser væk, det er vigtigt for at opnå et højt sikkerhedsniveau. Ønsker du at teltet skal stå på asfalt, skal du have en skriftlig aftale med os herom, så der er sørget for de nødvendige betonelementer til surring. - Afstand fra parkering til opsætning
Der må maksimalt være 20 meter og ingen trapper mellem det sted, vi kan parkere vores lastbil og det sted, hvor teltet skal sættes op. Såfremt der er længere, skal de oplyses på forhånd og medfører almindeligvis et gebyr. Husk at kun produkter hvortil der er bestilt opsætning og nedtagning indbæres - resterende produkter leveres til kantstenen. Hvis vi på forhånd ved, at der er stor afstand til opsætningsstedet, kan vi give en væsentlig bedre pris på opgaven, da vi bedre kan planlægges dagens ruter, end hvis vi først opdager det i forbindelse med opsætning. - Force majeure og uforsvarlig opsætning
Vi forbeholder os retten til ikke at opsætte telte, såfremt vi mener, at opsætningen vil være uforsvarlig, eller at vi er blevet misinformeret om opsætningsforholdene. Det kan være uforsvarligt at opsætte telte i tilfælde af meget kraftig blæst eller særligt ringe jordbundsforhold, der ikke gør det muligt for os at fæstne teltet ordenligt. Vi vurderer vejrudsigten via DMI på opsætningsdagen og det er vejrudsigten (5-døgns forecast) på opsætningsdagen, der er grundlag for vurderingen. Overskrider blæsten 15 s/m stilles der ikke telte op.