1. januar 2015 trådte nye regler inden for opsætning af forsamlingstelte i kraft. 
Dette betyder bl.a. at alle teltkonstruktioner på over 50 m2, skal certificeres for at undgå byggesagsbehandling ved hver opsætning. Vores telte på over 50 m2, er selvfølgelig certificeret af Teknologisk Institut og overholder derfor gældende lovning. 

Vi skal derudover jf. lovgivningen informere dig om følgende:

For telte på over 50 m2, der anvendes af højst 150 personer gælder:
2.1.
Forsamlingstelte, herunder cirkustelte, på over 50 m², der anvendes af højst 150 personer, skal placeres, indrettes og benyttes i overensstemmelse med reglerne i afsnit 1.2 og dette kapitel og kræver ikke en brandmæssig godkendelse.
   
2.2.
To eller flere forsamlingstelte, der placeres i en indbyrdes afstand på mindre end 5 m, betragtes som ét forsamlingstelt.
   
2.3.
Udlejere af forsamlingstelte på over 50 m², der anvendes af højst 150 personer skal skriftligt underrette lejere om, at følgende bestemmelser skal overholdes:
   
 
a)
Forsamlingsteltet skal placeres mindst 10 m fra brandfarlige oplag (f.eks. halm, brændbar emballage eller brændbart affald). Såfremt det brandfarlige oplag er omfattet af afstandskrav i beredskabslovgivningen, skal forsamlingsteltet placeres således, at den indbyrdes afstand mindst svarer til summen af de to afstandskrav.
   
 
b)
Flugtveje og gangarealer skal være frie og ryddelige i hele deres bredde. Flugtvejsudgange skal tydeligt fremtræde som udgange og skal kunne passeres i flugtretningen uden brug af nøgle eller værktøj.
   
 
c)
Inventar skal placeres på en sådan måde, at der er fri og uhindret adgang til udgange.
   
 
d)
Forsamlingsteltet må anvendes til overnatning af højst 20 personer. Undtaget herfra er forsamlingstelte, der anvendes af forsvaret og redningsberedskabet, eller som anvendes i forbindelse med nødhjælpsarbejde.
   
 
Der skal i forsamlingstelte, der anvendes til overnatning opsættes mindst én røgalarm, som eventuelt er batteridreven. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at der også skal være håndildslukkere.
Link: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=166953

Herudover er der en række regler inden for bygningsreglementet ift. afstandskrav som også skal overholdes ved opsætning af festtelte.

For telte på over 50 m2, der anvendes af flere end 150 personer:
Så snart vi anvender telte til flere end 150 personer, kommer nogle flere regler for indretning af teltet, blandt andet vedrørende antallet af udgange samt ansøgninger til kommunalbestyrelsen.

Vi hjælper gerne med at vejlede jer ved større arrangementer, således at reglerne overholdes.

Reglerne herover kan også findes i bekendtgørelsen via dette link under punkt/kapitel 3.